Her kan du læse om hvordan en almindelig dag ser ud i Carlsvognen. Afhængig af årstiderne og dagens aktuelle vejr vil der altid være forskel på hvornår og hvor længe vi er ude og inde.
Der er færrest medarbejdere i ydertimerne (før kl. 9.30 og efter kl. 16), og derfor betragter vi os som et helt hus, hvor vi skal planlægge tingene i fællesskab – vi hjælper hinanden. Det kommer især til udtryk de dage der er fravær blandt de faste medarbejdere. Vi har en opmærksomhed på brugen af vikarressourcer bedst muligt i forhold til antal børn og medarbejdere. Kan vi evt. undvære en vikar ved at rykke rundt på medarbejderne mellem afdelingerne.
Kl. 7.00 (fredage kl. 7.15).
Carlsvognen åbner. Det foregår altid på Løvestuen (I villaen) for både vuggestue- og børnehavebørn. Vi bestræber os på at sige godmorgen til både børn og forældre og sørger for at alle får sagt ordentligt farvel til mor og far.
Kl. 8.00.
Fra kl. 8 og den næste times tid ankommer rigtig mange børn i Carlsvognen. Vuggestuebørnene går over i vuggestuen og vi fordeler os rundt om på stuerne i forbindelse med, at flere medarbejdere møder ind. Der skal udveksles beskeder mellem forældre og personale og der skal vinkes og siges farvel til mor og far.
Der møder ofte mange børn ind mellem kl. 8.00-8.30 i dette tidsrum leger børnene frit men selvfølgelig under opsyn. Der vil være små aktiviteter sat frem. F.eks. puslespil, tegnestation, perler mv. Der vil være morgener hvor der er særligt travlt og ”kø” for at forældre og børn kan få sagt farvel.
Kl. 9.00.
Samles vuggestuebørnene og spiser formiddags mad og holder en morgensamling, der skaber et fælles afsæt og samhørighed for dagen. Det er derfor vigtigt, at I respekterer denne fordybelsesstund og aflevere børnene inden kl. 9.00 eller efter 9.30.
Derefter fordeler børn og voksne sig i mindre grupper hvor der laves aktiviteter, ture ud af huset eller leg og aktivitet på legepladsen.
Husk at melde ind på AULA hvis barnet holder fri, er syg eller afleveres senere end kl. 9.30 (gælder både i vuggestuen og i børnehaven) af hensyn til køkkenet mængden af mad og planlægningen af dagen i forhold til aktiviteter og voksenressourcer.
Kl. ca. 9.30.
Alle børn er mødt ind, med mindre andet er aftalt. Planlagte aktiviteter igangsættes. I børnehaven gør bussen klar til afgang med den gruppe børnehavebørn der skal afsted på dagens tur, rygsækkene pakkes og børnene samles. Køkkenet har gjort busmadpakkerne klar.
Bussen kører afsted med 13 glade børn og 2 voksne og er først tilbage omkring kl. 14.30.
Jf. vores minibus kriterier.
Kl. 11.00.
Spiser alle børn frokost. Efter maden leger børnene på stuerne, der ryddes af og vaskes borde efter frokost. Der er ofte et par børn der hjælper til med de praktiske opgaver. Ved 12.30 tiden går alle de børnehavebørn der ikke sover en middagslur på legepladsen.
Kl. 12.00 - 14.00.
I vuggestuen får børnene skiftet ble og bliver puttet. Personalet rydder op fejer og ordner badeværelser. Mens børnene sover er der altid en medarbejder der har ”sovevagt”.
Efterhånden som børnene vågner samles alle” oppebørnene” på den ene af stuerne, børnene pusles og får tøj på.
I middagsstunden er der måske nogle af de yngste børn (der stadig sover to gange om dagen) samlet på en af stuerne. Her spiser de frokost og er sammen med de voksne.
De voksne holder pauser på skift og løser praktisk pædagogiske opgaver.
Ved ca. 14 -14.30 tiden.
Børnene spiser eftermiddagsmad på stuerne. I sommerhalvåret spiser vi nogle gange udenfor. I vinterhalvåret prioriterer vi at rydde legepladsen op inden vi går ind og spiser eftermiddags mad. Hvis vi går udenfor igen om eftermiddagen tager vi legetøjet frem igen.
Kl. 15.00-17.00
Er der leg og små aktiviteter på stuerne eller på legepladsen afhængig af årstiden og dagens vejr.
Der vil ikke altid være personale tilbage fra dit barns stue. Er der særlige oplysninger vedr. dit barn, vil disse være videregivet til det tilbageværende personale eller du har modtaget en besked via AULA eller via en telefonsamtale fra stuens faste voksne.
Er vi indenfor sidst på eftermiddagen samles børnene omkring kl. 16.00 (afhængig af antal) på den ene af stuerne i henholdsvis børnehaveafdelingen og vuggestueafdelingen, mens resten af huset lukkes så rengøringen kan komme til at gøre ordentligt rent efter lukketid.
Kl. 17.00. (onsdage kl. 16.45 og fredage kl. 16.30)
Lukker Børnehuset Carlsvognen børn og voksne siger tak for i dag og på gensyn.
Husk at alle skal være ude af institutionen til de tidspunkter vi lukker på.