Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

At starte i Carlsvognen

At starte i vuggestuen

Det at starte i vuggestue er en stor omvæltning. Både for jeres barn og jer. Det er derfor vigtigt at I sætter god tid af til indkøring, hvor du/I er sammen med barnet. Vores erfaring og anbefaling er at afsætte omkring to uger. På den måde vænner barnet sig gradvist til alt de nye og til stille og roligt at lære de nye omgivelser, medarbejderne og børn på stuen at kende. 

Det at være sammen med dit barn i starten er en fantastisk mulighed for jer som forældre til at få et indblik i vuggestuens rutiner og aktiviteter samt lære de andre børn og voksne på stuen at kende.

Vi skelner ikke som sådant mellem børn, der har været i andre institutioner, og børn der kommer direkte hjemmefra – det er stadig en helt anden verden og mange nye mennesker jeres barn skal forholde sig til. Det skal alle børn have mulighed for at vænne sig til i ro og mag.

Vi bestræber os på at de er de samme få personer der tager sig af og er sammen med jeres barn den første tid. For at barnet føler sig trygt er det vigtigt at der er en god kommunikation mellem forældre og personale. Det er vigtigt at vi deler og fortæller hinanden om hvad der sker med barnet hjemmet og i institutionen. Informer derfor altid personalet mundtligt eller via AULA, så vi ved, hvornår barnet hentes, eller hvis der er en særlig situation. F.eks. hvis barnet har sovet dårligt. Vi vil ligeledes sørge for at informere jer om jeres barns hverdag i Carlsvognen.

Inden jeres barn skal starte inviterer vi jer til et kort formøde på en halv times tid. Her aftaler vi nærmere omkring det praktiske ved indkøring, mødetid første dag, jeres barns rutiner omkring mad og søvn.

Alle forældre får tilbudt en samtale om barnets trivsel og udvikling ca. 3 måneder efter at barnet er startet eller ved behov.
Husk altid at sørge for at oplyse relevante telefonnumre og sørge for at de er opdateret, samt oprette jer på AULA, som er det intra hvor stuerne ligger fotos og fortæller om hverdagen i vuggestuen.