Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Carlsvognen logo
Mobil menu

Profil

I Carlsvognen arbejder vi ud fra Frederiksberg Kommunes strategi om livsduelighed og skoleparathed. Det betyder at børns læring, udvikling og dannelse understøttes gennem målrettet og systematisk pædagogisk arbejde.

I Carlsvognen har vi udeliv og natur helt tæt på. Vi en dejlig stor legeplads med krat, store træer og med mange små kroge. Vi er som voksne rollemodeller for børnene i forhold til at udforske og erhverve viden om dyr og planter, samt ansvarlighed for vore fælles natur. Vi har også  tilknyttet en minibus til børnehaven der giver mulighed for dagligt at komme ud til skov og vand.

I Carlsvognen har legen høj prioritet. Legen har leg som mål - og læring som en sidegevinst. Børn leger for at lege, og i legen lærer de bl.a. at tænke kreativt og bruge fantasien til at løse konflikter og samarbejde

God kvalitet er for os når vi har fokus på den pædagogiske kerneydelse i forhold til et godt læringsmiljø, gennem leg – rutiner og planlagte aktiviteter. Når vi møder det enkelte barn med empati, positivt og respektfuldt. Når alle børnene er i faste mindre læringsgrupper ugentligt. Når vi fokuserer på en udfordrende, forudsigelig og tryg hverdag med udgangspunkt i at alle børn har mulighed for at være en del af et børnefælleskab og fællesskabets betydning. Når forældrene er aktive medspillere omkring barnets trivsel og udvikling og det konstruktive forældresamarbejde er i centrum.

Hvis du ønsker at læse mere om Carlsvognen kan du finde vores læreplan her: https://frb-carlsvognen.aula.dk/vores-dagtilbud/paedagogisk-laereplan-og-evaluering-af-laereplanen